Okse / Kalv

det bedst tænkelige liv på jord!

Her på gården har vi en lille besætning af øko Simmental kødkvæg bestående af 10 køer med opdræt og vores avlstyr Haldor.

Som race er Simmental karakteriseret ved at være stor, lang og muskuløs med særdeles godt og roligt temperament, og til de gode moderegenskaber hører også koens rigelige mælkemængde til kalven i opvæksten.

For os er det altafgørende, at dyrene har det bedst tænkelige liv på jord. De går året rundt ude i Guds frie natur – også i vinterhalvåret. I vinterhalvåret lukker vi dyrene ind om natten, hvor de kan ligge tørt og godt, æde hø, tygge drøv og sove. Hver morgen, når porten til marken åbnes, trasker dyrene ud, ud for at nippe græstotter og æde helsæd i fodervognen. Sådan får de daglig motion, opbygger muskler i stedet for fedt og bevarer et godt helbred.

Dyrene går på græs i sommerhalvåret, og fodres i vinterhalvåret med hø, helsæd og korn – udelukkende dyrket på vores egne marker, og selvfølgelig helt uden nogen former for sprøjtemidler. Hele året får dyrene et tilskud af mineraler, hvori der bl.a. er hvidløg, som er med til at mindske fluernes lyst til at stikke dyrene.

Kalvene går sammen med deres mor til de er 8-10 måneder gamle, hvor de lever af mælk fra koen og græs fra marken, hvilket giver dem en helt naturlig tilvækst.

Vi vægter, at vejen til slagteriet skal være kortest muligt. Derfor får vi slagtet vores dyr – selvfølgelig under dyrlægekontrol – hos Aidt Slagtehus, som ligger 4 km herfra. Her krogmodnes kødet i 18 dage, inden det er klar til partering og afhentning.

 

 

Økologiske kødpakker

Sædvanlige gode og møre kvalitet, hvor du kun betaler for det kød, du reelt modtager, dvs. ikke for kogeben, svind mv. Alle udskæringer er mærkede, så du kan se, hvad der er hvad.

 

1/8 (ca. 25 kg) el. 1/4 (ca. 50 kg) kødpakke

Fås som ‘ny’ eller gammeldags’ udskæring, hvor gammeldags udskæring består af ’gammeldags’ udskæringer som osso buco, bryst, tværreb, bov mv. Den består også af hakkekød, kød til tern, bøffer, højreb, culotte, mørbrad/t-bone steaks, roastbeef, lårtunge mv.

I den nye udskæring bliver alle gl. dags udskæringer hakket, således den består af en stor portion hakkekød, kød til tern, bøffer, højreb, culotte, mørbrad/t-bone steaks, roastbeef, lårtunge mv.

I 1/8 udskæring vejer stegene mellem 800-1.000 g, i 1/4 vejer de ca. det dobbelte. I en ny udskæring er der rigtig meget hakkekød – del det evt. med din nabo :o)

Pris pr. 1/2 kg 59,-

 

lille Øko Grillpakke

Består af 4 stk. entrecotes (800-1.200 g), 4 stk. tykstegsbøffer (800-1.200 g), 4 stk. t-bone steaks (1.300-1.500 g), 1 stk. roastbeef (ca. 1.500 g), 5 kg hakkekød

Pris pr. 1/2 kg 80,-

 

Stor øko grillpakke

Består af 6 stk. entrecotes (1.200-1.500 g), 6 stk. tykstegsbøffer (1.200-1.500 g), 6 stk. t-bone steaks (2.000-2.500 g), 2 stk. roastbeef (ca. 3 kg), 1 stk. culotte/cuvette (1.100-1.300 g), 10 kg hakkekød

Pris pr. 1/2 kg 75,-

 

Økologisk hakkekød

Friskhakket på leveringsdagen. Min. bestilling er 5 kg.

5 kg kr. 450,-

Kødet kan også bestilles vacuumpakket i poser á ca. 500 g. Her er prisen kr. 110,- pr. kg.

 

 

priser på oksekødet i gårdbutikkens fryser

Jeg forsøger så vidt muligt altid at have nedennævnte i min fryser, men da der ikke sidder rigtig mange af hver udskæring på et dyr, må jeg desværre nogle gange melde udsolgt på enkelte ting.

 

Mørbrad pr. 1/2 kg kr. 185,-

T-bone steak pr. 1/2 kg kr. 125,-

Entrecote pr. 1/2 kg kr. 110,-

Tykstegsbøffer pr. 1/2 kg kr. 110,-

Culotte pr. 1/2 kg kr. 115,-

Cuvette pr. 1/2 kg kr. 90,-

Roastbeef pr. 1/2 kg kr. 80,-

Flanksteak pr. 1/2 kg kr. 75,-

Lårtunge pr. 1/2 kg kr. 75,-

Tykkam pr. 1/2 kg kr. 65,-

Tern pr. 1/2 kg kr. 55,-

Hakkekød pr. 1/2 kg kr. 55,-

Spidsbryst pr. 1/2 kg kr. 55,-

Osso buco pr. 1/2 kg kr. 55,-

Oksebryst pr. 1/2 kg kr. 50,-

Skank pr. 1/2 kg kr. 50,-

Bov pr. 1/2 kg kr. 45,-

Tværreb pr. 1/2 kg kr. 45,-

 

 

Økologiske grillpølser

Lavet af skært kød fra vores egne nyslagtede dyr. Der er tre varianter at vælge imellem: med enebær og timian, med hvidløg og chili eller med løg. Godt krydrede – og helt fri for tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, nitrit og deslige. Leveres frosne.

Pr. 1/2 kg kr. 65,-

 

Økologisk medisterpølse

Lavet af skært kød fra vores egne nyslagtede dyr og tilsat øko svinespæk. Godt krydrede med bl.a. allehånde. Pakket af ca. 700 g. Leveres frosne.

Pr. 1/2 kg kr. 50,-

 

Økologiske spegepølser

Lavet af skært kød fra vores egne nyslagtede dyr. Ikke tilsat fedt, hvorfor de er magre. Lavet helt uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, nitrit og deslige.

Vælg mellem alm. okse, med hvidløg eller med fennikel.

Pr. stk. kr. 100,-

 

Økologisk bag-selv-leverpostej

Lavet af leveren fra vores egne kvier, tilsat øko svinespæk og krydret så selv ungerne er pjattede med dem. 500 g. Bages 60-70 min. i vandbad ved 180°C.

Pr. stk. kr. 38,-